Nyheder6. september 2023
Mette Frederiksen overrasker: Er i Kyiv
Mette Frederiksen er onsdag på besøg i Ukraines hovedstad, Kyiv, og har talt til det ukrainske parlament
Af Ritzau
Statsministeren kommer, efter at Danmark har varslet en donation af F-16-fly til Ukraine.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixDen danske statsminister, Mette Frederiksen (S), har onsdag talt til det ukrainske parlament i den ukrainske hovedstad, Kyiv.
- Nu har krigen været i gang i halvandet år. Når man går her, ser man de steder, hvor krigsforbrydelserne er blevet begået, siger Mette Frederiksen.
- Det er en meningsløshed, man ikke kan sætte ord på. Men vi skal sætte ord på, fordi det er det her, krigen handler om – at tusindvis af uskyldige ukrainere har mistet livet.
Mette Frederiksen har også været på besøg ved et mindesmærke for hundredvis af ofre i Kyiv-forstaden Butja.
Statsministeren kommer, efter at Danmark har varslet en donation af F-16-fly til Ukraine.