Nyheder15. december 2021

Mette Frederiksen ramt af sygdom: Tager endnu en sygedag

Statsministeriet oplyser, at Mette Frederiksen ikke har corona, men at hun endnu ikke er helt på dupperne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190524_pg_mette_frederiksen_0094.jpg
 Foto: Peter Grosen

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer ikke til at deltage i et EU-topmøde i Bruxelles torsdag.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Statsministeren er nemlig ramt af sygdom, og hun er endnu ikke kommet sig.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Den 44-årige statsminister har dog sikret sig, at det ikke er coronavirus, hun er blevet syg af. Hendes PCR-test kom tilbage med et negativt svar.

Statsministeriet oplyser ikke, hvad hun så fejler.

Melder afbud igen

Onsdag meldte hun også afbud til EU-topmøde på grund af sygdom.

I dag skulle hun ellers have været til møde i Det Østlige Partnerskab, og torsdag var det så Det Europæiske Råd, der havde ventet Mette Frederiksens deltagelse.

Da Mette Frederiksen meldte sig syg onsdag var det uklart, om hun ville blive frisk nok til EU-topmødet torsdag. Men hun snupper altså en til sygedag.

Ved topmødet onsdag ville EU bekræfte ønsket om at fremme stabilitet og samarbejde med de østlige partnere.

Torsdag kommer den på at stå på et topmøde på mere vanlig facon.

Her skal EU's stats- og regeringschefer drøfte aktuelle EU-anliggender. Herunder energipriser, migration og situationen med Hviderusland.

Sponsoreret indhold