Mette Walsted: Sandheden om skilsmissen
Det var ikke ligefrem drømmescenariet da Mette Walsted Vestergaard sidste år måtte sande, at hendes ægteskab med den politiske kommentator Michael Kristiansen.
Bruddet skete mens hun var på barsel med den yngste af parrets to børn. Samtidig rundede hun 40 år, og besluttede at sige sit job på TV-Avisen op.
Mette Walsted: Jeg skal skilles
- Altså, jeg sad dér og var på barsel og var lige blevet skilt og var lidt i granatchok. For det er man jo, siger hun til SØNDAG, da hun skal beskrive sit seneste år.
Nu er hun ved at finde sig til rette i sit nye liv som singlemor og i sit nye job på P1, men hun dvæler stadig ved skilsmissen, som var en hård omgang.
- Det er ikke sjovt at blive skilt. Det er noget fis at påstå andet, fastslår Mette Walsted Westergaard.
Mette Walsted: Hesten trøster
Selvom de valgte at gå hvert til sit, gør det tidligere ægtepar, hvad de kan for at bevare kontakten. Især på grund af deres små børn, som er et og tre år.
Men samværet med eksmanden er tilsyneladende ikke helt smertefrit.
- Det er et valg, der indebærer, at man indimellem lige tilsidesætter, hvad man ellers måtte have af blandede følelser. Man bliver jo ikke skilt for at spise aftensmad sammen hver aften. Det gør vi så heller ikke hver aften. Men altså, vi ses. Og det gør vi, fordi så falder der ro på bagsmækken. Og det skal der også være. Det skylder vi børnene, siger Mette Walsted Vestergaard til SØNDAG.