Michael Bjørnson: Kontoen lukket
En 47-årig førtidspensionist i Ringsted kan endelig ånde lettet op.
Malou Monrad behøver ikke mere frygte Michael Monetz - tidligere Michael Bjørnson - eller rockere.
I går sendte hendes advokat nemlig en check på 19.174 kr. til den tidligere reality-figur.
Michael Bjørnson: Alt om penis-sagen
Som SE og HØR forleden kunne fortælle, gik et samarbejde mellem Michael Monetz og Malou Monrad i vasken, fordi der ikke var enighed om, hvordan lanceringen af en revolutionerende lasermaskine til fjernelse af fedt skulle foregå.
Michael Monetz troede, han havde investeret
Michael Monetz mente, at han med sit indskud på små 20.000 kr. havde købt sig ind i firmaet - at der var tale om en investering.
Malou Monrad opfattede Michael Monetz' penge som et lån.
I SE og HØR fortalte Malou Monrad, hvordan hun følte sig truet af Michael Monetz og hans rockerforbindelser. Af samme årsag havde hun hyret en privat sikkerhedsvagt.
Men nu har Malou Monrad altså betalt Monetz alle 19.174 kr. tilbage.
Og dermed er afregningskontoen lukket.
Michael Bjørnson: Jeg er sex-syg