Nyheder2. april 2018

Michael Bundesen åbner udstilling: Jeg bruger musikken

Nationalklenodiet Michael Bundesen har atter fundet melodien. Han har fundet sin kreative side frem.
https://imgix.seoghoer.dk/media/7fe3de9aa4a84b0f962ab4af3ec7e0ef.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Michael Bundesen har endnu engang gang i penslen.

”Shu-bi-dua”-legendens nye kunst opleves på Kalejdoskop i Aalborg. Det er ikke første gang, at 68-årige Bundesen viser sin nye passion frem.

I sommeren 2017 blev alt hans kunst revet væk på en halv time, og derfor er der altså også høje forventninger denne gang.

Udstillingen har fået titlen ”Knald i låget”.

– Musikken, de mange gode minder og publikums stemning omkring hver sang er en del af den energi, jeg lader op med, når jeg maler, siger han i en pressemeddelelse.

Det er da også en meget unik kunstsamling, hvor der bestemt ikke er sparet på fantasi og kreativitet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/michael-bundesen.jpg
 (Foto: Galleri Puls Art, Aarhus)
Michael Bundesen, 68, blev tvunget til at indstille sangkarrieren, efter han fik to blodpropper i hjernen i begyndelsen af 2010’erne (Foto: Galleri Puls Art, Aarhus)

Mange af værkerne indeholder skøre dyr og referencer til samtiden.

Ikke mindst malerierne ”Popfuglen Lady Gak Gak” og ”Er der liv på Mars?”.

I 2011 blev ”Bonden” ramt af to blodpropper i hjernen, og han var tvunget til at indstille karrieren. Desuden blev han tvunget til en kørestol.

Men i stedet for at give op, har han fundet glæden ved at male, og mange vil nok mene, at det er endnu et at Bundesens mange talenter.

Udstillingen kan ses frem til den 7. april.

Sponsoreret indhold