Michael Dyrby før boksebrag: Det her bliver afgørende
I aften mødes Patrick Nielsen og Rudy Markussen i en af de mest omtalte boksekampe på dansk grund i nyere tid. Kampen, der har fået tilnavnet ”Ondt blod” er så lige, at den er umulig at forudsige. Det mener i hvert fald den tidligere nyhedsdirektør på TV 2, Michael Dyrby.
- Jeg har fulgt dem begge to og dansk boksning i mange år. Det er helt umuligt at sige, hvem der vinder. Det mentale kommer til at afgøre det i aften, for de kan begge to bokse. Det bliver virkelig interessant, siger Michael Dyrby til SE og HØR.
Selvom den tidligere TV 2-boss forudsiger en lige kamp, har han alligevel en personlig favorit.
- Jeg kan godt lide Rudy Markussen. Det er altid lykkes ham at poppe op, når man troede han var nede i sækken, siger han.
Indtil november var Michael Dyrby en af de mest profilerede mediechefer i Danmark. Han trak sig fra jobbet som nyhedsdirektør på grund af en affære, der resulterede i ” kompromitterende materiale”