Michael Falchs mørke tid blev en gave til musikken

Han var kun 10 år, da han fik sin første guitar - en gave, der skulle vise sig at være langt mere end bare et instrument for Michael Falch.

For musikken blev ikke bare hans store passion. Det blev hans levevej, og da han i starten af 80'erne brød igennem med bandet Malurt, blev den unge, mørkhårede sanger med ét til rockstjerne.

En titel, han i den grad levede op til med alt, hvad det indebar. Derfor er det ifølge ham selv lidt af et under, at han fredag den 16. september kan fejre sin 60-års fødselsdag - og endda med at udgive singlen "Sigter Efter Månen".

- Jeg havde ikke engang forventet, at jeg ville blive 30 år. Jeg havde altid troet, jeg ville dø ung, og sådan levede jeg jo også mit liv. Min livsfilosofi var, at hvis jeg kunne brænde op i 20'erne, ville det være det bedste. Men det blev mig ikke forundt. Jeg var nødt til at leve videre i det her kadaver og ældes med det, fortæller Michael Falch med et smil.

Med hits som "Superlove" "Mød Mig i Mørket" og "Den Eneste i Verden" blev han og Malurt en vigtig faktor på den danske rockscene, men i 1984 valgte han alligevel med egne ord at langtidsparkere bandet for at fortsætte karrieren som både skuespiller og solist.

Det kastede album som "Det Andet Land" og "De Vildeste Fugle" af sig. Men 90'erne beskriver sangeren selv som "et hårdt årti". Og da kalenderen ramte det nye årtusind, ramte Michael Falch, der på det tidspunkt var gift og havde fået tre børn, en mur.

- Livet er et jo krævende projekt for alle mennesker. Men nogle er nok mere formede og rustede til det allerede fra barnsben, mens vi andre må arbejde for at lære at overkomme de benspænd, vi møder på vejen, forklarer sangeren, der blev så overrumplet af livet, at han i en periode måtte lægge sig fladt ned.

Men i dag - 15 år efter hans sammenbrud - føler han, at det trods alt har været en gave.

- Jeg tror ikke, vi søger den situation, hvor vi på et seriøst dybt plan konfronterer os med os selv, med mindre vi er piskede til det. Vi skal være helt derude, hvor vi hamrer hovedet mod en mur, før det bliver nødvendigt for os, siger han og fortsætter:

- I mit tilfælde var det et spørgsmål om at kæmpe for min værdighed og for, overfor mine børn, ikke at blive en afdanket mand, der ikke kunne stå ved sig selv. Det var mit store held, at jeg blev tvunget til det, siger sangeren, der i dag også kan kalde sig stolt morfar til tre drenge.

- Senere har jeg kunnet bruge det, der skete for mig, i velgørenhedssammenhænge og menneske til menneske i rigtig mange tilfælde, hvor min rutsjetur er blevet til noget konstruktivt. Og det er stort, siger han.

Men også i musikken har den svære periode, hvor sangeren troede, at han aldrig skulle stå på en scene foran et publikum igen, medvirket til noget godt.

- Det tvang mig ud i nogle psykologiske processer, hvor man kommer ned i det mindre bevidste, og det præger mere og mere mine tekster, forklarer Michael Falch.

- Det, der er så vidunderligt, er, at det som man opfatter som en nedtur og fortvivlelse, når man kommer over det, kan vise sig at blive en kæmpe inspirationskilde, forklarer han.

Efter et anmelderrost comeback med albummet "Falder Du Nu" i 2006, har sangeren i den grad fået ny luft under vingerne, og de senere år har han turneret både solo, med band og som duo med kollegaen Poul Krebs.

Og sangene bliver ved med at forme sig for ham - som nu "Sigter Efter Månen", der er forløberen for et album, der kommer til efteråret.

- Jeg har ikke haft det kreativt bedre siden de allerførste år med Malurt i start 80'erne. Jeg kan skrive, lige når det skal være. Jeg har fået en adgang til en kilde af poesi, der bare løber, siger han.

/ritzau/FOKUS