Nyheder17. juli 2009

Michael Jackson: Hør ikkeudgivet sang her

Den ukendte sang ”A Place With No Name” er blevet lækket på nettet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/michale-jackson-ny-sang-jpg.jpg

Selv fra graven kan Michael Jackson ende med at servere toner for sine mange fans i årevis endnu. Jackson har nemlig indspillet adskillige numre, som aldrig er blevet udgivet. Blandt andet sammen med den afdøde forsanger i bandet Queen, Freddie Mercury.

En af sangene er blevet lækket til den amerikanske hjemmeside TMZ.com, der for 3 uger siden var først til at rapportere om popkongens død. Sangen "A Place With No Name" er dog ikke et af de fælles Mercury-Jackson-numre, men ligner til gengæld meget gruppen Americas hit fra 1971, "A Horse With No Name".

Ifølge Americas manager, Jim Morey, fik Jackson i sin tid gruppens tilladelse til at indspille sangen, og bandmedlemmerne ser det som en stor ære, at Jackson indspillede "A Place With No Name". Morey var i øvrigt Michael Jacksons manager i slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne, skiver TMZ.com, der har lagt 25 sekunder af sangen ud på hjemmesiden.

Interessen for Michael Jacksons musik er i det hele taget ikke død sammen med ham. Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at Jackson efter sin død har solgt 9 millioner album. 2,3 millioner er langet over disken i USA, men også i Australien, Frankrig, Storbritannien og Tyskland er musikkunderne vilde med Jackson.

Hør sangen HER

Sponsoreret indhold