Michael Maze: Min mor er glad for, jeg er vendt hjem
Ude godt - hjemme bedst. Det er uden tvivl et ordsprog, bordtennisspilleren Michael Maze kan skrive under på. I hvert fald er han glad for, at han har slået sig ned i Danmark efter 17 år i udlandet.
- Jeg har levet et rakkerliv i en kuffert, og nu er jeg pludselig hjemme og er det samme sted i mere end en uge ad gangen, det nyder jeg, siger Michael Maze, da SE og HØR møder bat-manden til KidsAids Danmarksmesterskaet i kendisgolf på Himmerland Gold & Spa-resort.
- Det var op ad bakke på golfbanen i dag, siger Michael Maze.
Det er en knæskade, som har sendt Michael Maze retur til Danmark.
- Jeg er skadet, så jeg kan ikke spille og rejse så meget, som jeg kunne tidligere og de sidste par år har det trukket lidt at komme tættere på ens familie, erkender den flotte 33-årige fyr.
- Det går fremad med knæet, så jeg regner med, at jeg er klar til at spille igen til september, siger Michael Maze.
I mellemtiden nyder han, at han er hjemme i Danmark.
- Jeg har været ude, siden jeg var 16 år, så på et eller tidspunkt vil man jo gerne hjem igen og være tættere på familien. Og jeg tror min mor er glad for at jeg nu er tættere på, smiler bordtennisspilleren.
[node:aller-related-content]