Nyheder19. september 2017

Michele Bellaiche: Gik til bageren i underbukser

Den 45-årige TV-vært lånte Hans Pilgaards underbukser, og så smuttede hun ned efter morgenbrød
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-30027_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Blufærdighed er ikke noget, der fylder meget i Michele Bellaiches hoved. Det afslører hendes ven og kollega Hans Pilgaard, når de i aften deltager i Lars Hjortshøjs nye quiz-program på TV2 Charlie "Lige i skabet".

Her fortæller Hans Pilgaard nemlig, at hans 45-årige veninde, ofte overnatter hos ham, hvor hun også har sit eget værelse, og når hun skal sørge for at hente morgenbrød, så bekymrer hun sig ikke så meget om, hvilket tøj, hun trækker i.

- Der var engang hun overnattede hos mig, hvor hun tog et par af mine underbukser og en t-shirt på og rendte til bageren på bare tæer, griner "Hvem vil være millionær"-værten.

- Da hun kom op og sagde, hun havde været nede og hente morgenbrød, spurgte jeg: "Sådan der". Ja, sagde hun, fortæller Hans Pilgaard sin fortælling.
Michele Bellaiche virker dog til at tage afsøringen med ophøjet ro. I hvert fald linker hun selv til det sjove klip på sin Facebook.


De to har været venner i mere end 20 år, men afsløringen kommer i TV2 Charlie-programmet "Lige i skabet" i aften klokken 19.20.

Sponsoreret indhold