Nyheder12. oktober 2016

Mie Moltke om Lais nye barn: - Det er bare røvsvært!

For tre uger siden meddelte Lai Yde, at hans kæreste er gravid. Nyheden har ikke været helt nem at sluge for Mie Moltke, som blev skilt fra Lai Yde for under et år siden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mie_molkte.jpg
 Foto: All Over

Mindre end et år efter han blev skilt, skal Lai Yde nu igen være far. For tre uger siden fortalte en lykkelig Lai Yde således, at han venter barn med sin nye kæreste.

Nyheden har dog ikke været helt let at sluge for Mie Moltke, som han blev skilt fra for under et år siden.

Det fortalte hun ifølge BT i ”Go’ aften Danmark” tirsdag aften – men på samme tid understregede hun dog, at det ikke handler om jalousi.

I stedet har det været underligt at tænke på, at hendes søn Mio skal være storebror til et barn, hun ikke er mor til. Og så var det også mærkeligt for hende at se den glædelige Facebook-besked, som Lai Yde postede, da han fortalte om graviditeten.

https://imgix.seoghoer.dk/bb-47888_cis_p0_0.jpg
 (Foto: All Over)

Mie Moltke sammen med Lai Yde dengang, de stadig var sammen. Her sammen med parrets søn, Mio. Foto: All Over

- Det er bare røvsvært for at sige det ligeud. Det gør ondt i samme pakke af, man tænker 'shit, det er virkeligt'. Tænk, det er virkeligt, at jeg er skilt, og mit barn skal være storebror, og jeg er ikke moren og alle de der ting. De følelser og at skulle være ærlig omkring det, det gør ondt. Det handler jo ikke om, at det ikke er godt for Lai, og det er mega godt for Mio. Han glæder sig jo, fortalte Mie Moltke ifølge BT tirsdag aften, da hun gæstede ”Go’ Morgen Danmark”.

Mie Moltke og Lai Yde mødte hinanden i 2007, da de var dansepartnere i ”Vild med dans”. Der opstod sød musik mellem parret, som hurtigt indrømmede, at de også dannede par uden for dansegulvet.

De blev forældre til sønnen Mio i 2011, og i året efter blev de gift.

Kærligheden holdt dog ikke, og sidste november blev parret skilt.

Du kan se billeder af Mie Moltke i galleriet herunder:

Sexede Mie Moltke

Sponsoreret indhold