Nyheder25. oktober 2009

Mikael Birkkjær: Vil ikke være en ”kendis”

Skuespilleren fra Forbrydelsen II er genert og hader at gå til premierer og receptioner
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/oktober/michael-birkkjaer2-jpg.jpg

Alle er ret vilde med ham der Mikael Birkkjær, der for tiden er Sofie Gråbøls makker i "Forbrydelsen II", men som fik sit nationale gennembrud, da han spillede knudemanden Adam i TV-serien "Sommer".

Men der skulle gå næsten 50 år, før seerne for alvor fik lov til at kaste deres kærlighed over den flotte skuespiller.

- Jeg pisser ikke rundt til receptioner og hilser på alle mulige. Promotionture i Jylland er heller ikke lige mig. Jeg gider i det hele taget ikke det der starfuckeri, sagde Birkkjær til Urban i 2005, og det lever han til fulde op til i dag.

Mikael Birkkjær har mest lavet teater, men det er efterhånden svært for ham at bevare anonymiteten, specielt når han klemmer sig ned i familiesofaen hver søndag i den bedste sendetid.

Helt privat

Birkkjær var i en årrække gift med kollegaen Tammi Øst.

Sammen har de Rasmus på 19 samt den 17-årige lillesøster Andrea. Forholdet mellem Øst og Birkkjær brast, og i dag bor skuespilleren i Valbys trendy forfatterkvarter med sin nye kæreste, rekvisitøren Malene Busk.

Sammen elsker de at tage op i sommerhuset ved Asserbo på Sjælland, og sammen cykler de til Liseleje og Tibirke Bakker. Med sine 51 år har Birkkjær nået en alder, hvor diskokugler kun er søde minder, og han er i dag glad for, at han blev rasende kendt så sent i livet, når det nu skal være.

Sponsoreret indhold