Mikkel Beha: Det har hans syge far lært ham
Danmarks sejlerfamilie nummer ét mister snart sin patriark, Troels Kløvedal, der er uhelbredelig syg.
Den 73-årige jordomsejler har levet et eventyrligt liv, og hans opnåelser i livet har fået sønnen til at reflektere over sit eget liv.
– Jeg kan godt blive lidt misundelig på hans livsværk. Han kan læne sig tilbage og kigge på en rigdom af oplevelser, bøger, foredrag og TV-udsendelser, som han har skabt. Nogle gange kan jeg godt tænke: ”Hvad skal mit livsværk være?, sagde Mikkel Beha Erichsen i et interview i 2007.
Siden har den 50-årige TV-vært sat kurs mod fjerne kyster og er i fuld sving med at skabe et livsværk, der matcher hans fars.
Det er helt tydeligt at farmand Troels har givet sin eventyrlyst og tørst efter at mærke livet videre til sin søn og sine børnebørn, som nu sejler i farfars kølvand.
Mikkel Beha holder pause
– Far har lært mig, at man skal tage livet i egne hænder. Og huske at gøre sig umage og gøre det, man drømmer om, fortæller TV-værten.
Mikkel Beha Erichsen arvede ikke bare sin fars sejlerglæde, men lærte også at gå verden imøde med åbne arme og en stor portion nysgerrighed. Og det har TV-værten forsøgt at give videre til sønnerne Emil, 26, Theis, 23, og Alfred på 16.
– Jeg har givet børnene en hel masse kys og sagt til dem, at de er gode nok, som de er. På den måde går de ud i verden med troen på, at det nok skal gå, siger Troels Kløvedals søn.
Læs mere om Beha-familien og den tragiske sygdom i denne uges SE og HØR.