Nyheder29. oktober 2018

Mikkel Beha: Sådan har far det

Mikkel Beha besøgte i morges "Go' Morgen Danmark", hvor han fortalte, hvordan hans far, der lider af sygdommen ALS, har det i dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel-beha_0.jpg
 Foto: Aller Media

Det er to år siden, at Troels Kløvedal afslørede, at han lider af den frygtede sklerose-sygdom ALS.

Nu fortæller hans søn, Mikkel Beha Erichsen, hvordan det går med hans far.

Det gjorde han, da han i morges besøgte "Go' Morgen Danmark".

Blandt andet fortæller Mikkel, at selvom hans far er alvorligt syg, så han ikke problemer, når det kommer til at bruge hjernen.

- Heldigvis har han jo sin gode forstand. Han har et rigt liv, for hans hjerne snurrer lige så hurtigt rundt, som den plejer. Så han er blevet kaptajnen af skrivebordet i stedet for kaptajnen af verdenshavene forstået på den måde, at han ikke kan så meget rent fysisk mere. Men han har stadig et stort og rigt liv, og det er jo en kæmpe trøst. Og han er sej, fortæller Mikkel Beha i interviewet.

Selvom Troels Kløvedal er dødeligt syg, så bliver han ved med at arbejde.

- Han bliver ved. Ikke forstået på den måde, at han klamrer sig til livet, men han bliver ved med at sige, at i dag er en dag, hvor man faktisk kan nå at skrive noget fornuftigt på sin computer. Maile med en gammel ven eller skrive på forordet til denne her bog om en grønlandsfarer eller hvad det nu er, han har gang i. For han har gang i masser af sådan noget, fortæller TV-værten.

Troels Kløvedal har generelt været meget åben om sin sygdom, siden han stod frem med den tilbage i 2016.

I sidste måned gav han et interview til Ud & Se, hvor han fortalte, at han stadig er taknemmelig hver dag.

- Det, der gør mit liv værd at leve i dag, er, at jeg har den dejligste kontakt med mine børn, mine børnebørn, mine gamle kærester og de piger, jeg har været gift med.

- Både de gamle grækere og kineserne var enige om, at den eneste måde en mand kunne holde ud at blive gammel på, var, at han havde tre ting: En smuk kone, en dejlig have og et godt bibliotek. Jeg har alle tre ting, fortalte Troels Kløvedal i interviwet med Ud & Se.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-00129.jpg
 (Foto: All Over)

Troels Kløvedal har rejst Jorden rundt hele tre gange. Nu er han snart nået til endestationen. Foto: Aller Media

Da Troels Kløvedal sidste år udgav bogen "Alle Mine Morgener på Jorden – mit autodidakte Liv" fortalte han også, hvordan hans krop er blevet nedbrudt af sygdom.

- Jeg kan ikke synke mad mere og får ernæring gennem en sonde i maven, kan ikke trække vejret uden en respirator, kan ikke tale mere og hoster slim op af lungerne mange timer hver dag, beskrev Kløvedal i sin erindringsbog.

Sponsoreret indhold