Nyheder8. september 2016

Mikkel Fønsskov springer ud: Ja, jeg er til fyre

Aftenshowets populære vært Mikkel Fønsskov fortæller i et interview med Femina, at han er homoseksuel.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-14276.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Både kvinder og mænd, der er til fyre, har sukket efter ”Aftenshowet”s meget pæne vært - den 32-årige Mikkel Fønsskov.

Men nu kan kvinderne altså godt opgive drømmen om at score den populære TV-vært, for han afslører i et interview med Femina, der er på gaden i dag, at han altså ikke er til kvinder. Han er nemlig til fyre.

Egentlig kan man sige, at Mikkel Fønsskov har været længe om at springe ud, og det forklarer han med, at han har været en kendt person:

– Ja, det har været medvirkende til, at jeg var så langsom i optrækket. Det har forstærket min skræk for at ryge i en bestemt kasse. Jeg var frygtelig bange for, at folk ville se mig på skærmen og i stedet for at tænke: Nå, Mikkel er vært i aften, ville tænke: Nå, det er ham bøssen, der er vært i aften. Ofte tænker folk ikke umiddelbart, at jeg er homo, og mange bliver overrasket, når de finder ud af det. Gennem tiden har jeg fået mange mails og henvendelser på sociale medier fra kvinder, der gerne ville drikke kaffe eller gå en tur. For ret nylig begyndte jeg ganske enkelt at svare: ”Tusind tak for tilbuddet, men jeg er til fyre”. Så nemt kan det være, og det har været en stor befrielse at nå dertil, siger han til Femina.

Men det har ikke været sådan, at den 32-årige TV-vært har været i tvivl om sin seksualitet i ungdomstiden. Han vidste allerede, da en sundhedsplejerske var forbi hans skole i 10. klasse og fortælle om sex og seksualitet.

– Jeg husker det meget tydeligt. Hun sagde, at hver 10. er homoseksuel, og jeg begyndte uvilkårligt at tælle drengene i klassen. En, to, tre, fire og så videre. Da jeg nåede til 10, pegede fingeren mod mig selv, og jeg vidste intuitivt, at jeg var til fyre. Ikke på et højt bevisthedsniveau, men når jeg kiggede rundt i klassen, kunne jeg ikke forestille mig, at det kunne være andre end mig. Jeg fortalte det ikke til nogen og fortsatte jo bare tilværelsen. Dengang troede jeg, det var en fase, jeg skulle igennem. Jeg forestillede mig stadig, at jeg en dag ville blive gift med en kvinde og få en almindelig familie, siger Mikkel, men han har jo fundet ud af, at det ikke er en fase, og nu er han sprunget ud, så hele Danmark ved præcis, hvem han er.

LÆS HELE DET STORE OG ÆRLIGE INTERVIEW MED MIKKELS FØNSSKOV I FEMINA.

Se flere billeder af Mikkel her.

Mikkel Fønsskov

Sponsoreret indhold