Mikkel Hansens vilde hyre: Så meget tjener han
Det er et velkendt faktum, at håndbold ikke er en sport, der gør atleterne bag rige.
Men det ser ud til, at tiden med fattige håndboldspillere, der er topatleter på deltid, er ved at lakke mod enden. I hvert fald når man rammer Mikkel Hansen-niveauet.
For selvom den 29-årige back-spiller kan virke småirriterende, når han dasker rundt og opgivende slår ud med armene, så ved alle nu, at han i næste øjeblik afgør kampen, og modtager tilskuernes hyldest.
Nicklas Landin, Hans Lindberg og René Toft er vigtige, men Mikkel Hansen er verdensstjernen, – og den slags skæpper godt i kassen.
Selv vil han selvfølgelig ikke ud med sin månedsløn, men det behøves heller ikke.
Med udgangspunkt i den franske avis L’Équipe vurderer danske medier, at verdens bedste håndboldspiller får omkring 500-600.000 kr. i månedsløn i det franske – ud over bonusser, fri bolig og bil.
Mikkel Hansen er verdens bedste håndboldspiller
Og dertil kommer så hans mange sponsorer og reklameindtægter.
Lige nu er Mikkel Hansen og resten af herrehåndboldtruppen aktuelle i VM i Frankrig, hvor de ind til videre er ubesejrede.
Se de danske håndboldherrer i aktion i aften kl 20.35 på DR1, når de møder Qatar.