Mikkel Kessler drømmer om at blive skuespiller
Mikkel Kessler, 39, meddelte i februar, at han stopper sin karriere som professionel bokser.
Men noget tyder på, at den pensionerede bokser, der til foråret bliver far til tre, har en plan B i ærmet.
Kessler afslørede sin fremtidsdrøm under talkshowet "History of Legends" i Cirkusbygningen i København i går aftes.
Her blev han sammen med bokselegenden Mike Tyson interviewet af journalisten Ulla Essendrop.
Snakken faldt på et tidspunkt på Mike Tysons skuespilkarriere, og Essendrop spørger, om det kunne være noget for ham.
- Jeg er klar til at blive skuespiller, svarede Kessler ifølge Ekstra Bladet.
Popstjerne overraskede gæsterne til Mikkel Kesslers bryllup
Mike Tyson har også været med i den amerikanske udgave af "Vild med dans", og derfor var det også oplagt at spørge, om "The Viking Warrior" kunne overveje at hoppe i danseskoene, som hans bokserkollega Patrick Nielsen tidligere har gjort.
- Det vil jeg overveje - om 10 år, lød svaret fra Kessler.
Her bliver Mikkel Kessler og Lea Hvidt gift
I et års tid havde bokseren forsøgt at gøre comeback, men nu var det altså slut.
- Jeg stopper, det er helt slut nu, fortalte Mikkel Kessler dengang til B.T.
Kessler var blev syg og drænet for energi og motivation, efter han blev bidt af en flåt og fik konstateret borrelia.
- Jeg har virkelig prøvet i lang tid. Men jeg har gjort op med mig selv, at det ikke går. Jeg kan ikke finde motivationen tilbage. Jeg går ikke op og laver noget halvt. Det skal være med fuld hammer. Men gnisten er væk, lød det.