Nyheder2. maj 2018

Mikkel Kryger køber millionvilla

Mikkel Kryger og hustruen Mill har købt bindingsværksidyl i Hellerup.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel_kryger.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Bindingsværkshuse finder man normalt på landet, men TV-værten Mikkel Kryger er sammen med ægtefællen Mill Mynthe og sønnen Max flyttet ind i et, der ligger i Hellerup – få meter fra Helsingørmotorvejen.

Familiens nye romantiske hjem er på 108 kvadratmeter og bygget i 1925. Der hører en kælder på 18 kvadratmeter med til boligen, der var sat til salg for 5.695.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20180426_pg_mikkel_kryger_0125.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Trafikalt ligger huset i et smørhul - - få meter fra Helsingørmotorvejen. (Foto: Peter Grosen)

35-årige Mikkel og 30-årige Cammille Molie Mynthe, som Mill i virkeligheden hedder, betalte 5.795.000 kroner – altså 100.000 kroner mere, hvilket tyder på, at der var flere interesserede købere.

Men penge er der nok af ...

Mikkel Kryger har nemlig solgt familiens tidligere bolig, en lejlighed på Østerbrogade i København, for halvanden million kroner mere, end han i 2014 gav for den.

Mikkel Kryger og Mill blev gift ved en hemmelig ceremoni i august sidste år. Kun sønnen Max overværede brylluppet, der foregik på Københavns Rådhus.

Sponsoreret indhold