Mikkel Kryger: Lever af dåsemad
Den 25-årige "SommerSummarum"-vært var udstyret med to "Netto"-poser, der indeholdt et bredt udvalg af langtidsholdbare fødevarer, da han ankom til Roskilde-festivalen fredag eftermiddag.
- Jeg ved efterhånden, hvad der kræves på en festival. Derfor har jeg fyldt mine poser med frugt og en masse dåseleverpostej, siger Mikkel.
Han ankom lidt forsinket til festivalen, fordi han er travlt optaget med at give den gas som vært på DRs populære børneprogram "SommerSummarum".
- Jeg bliver her hele weekenden og skal ligge i lejr med mine venner. På mandag går det så løs igen med "SommerSummarum".
Mikkels kæreste gennem to måneder, Maja, er dog blevet hjemme, for hun er ikke særlig vild med festival-livet.
Læs det store interview med "SommerSummarum"-værterne Mikkel og Sofie i næste uges SE og HØR.