Mille Dinesen: Har prøvet at få et barn i ti år
Når Mille Dinesen spiller skolelæreren Rita i den yderst populære TV-serie 'Rita' har hun som enlig mor en travl tilværelse med tre børn hjemme og masser af børn på skolen.
Men i det virkelige liv er Mille Dinesen, der er fyldt 42 år, aldrig blevet mor.
I de sidste ti år har hun prøvet at få et barn, men hidtil uden held.
Og det nager den dejlige skuespiller, fortæller hun i et interview i denne uges udgave af ugebladet Alt for damerne.
Inden hun gik i gang med at blive gravid havde hun i de foregående ti år levet et sundt liv og havde renset ud, men da hun ikke blev gravid inden for en rimelig tid, påbegyndte hun behandlinger med medicin og hormoner - stik modsat sin tidligere sunde livsstil, siger hun til Alt for damerne.
- Jeg fik det megadårligt. Blev helt oppustet - og der er man bare kvinde og forfængelig. Men det psykiske var langt værre. Jeg skøjtede rundt humørmæssigt, siger Mille Dinesen, der de sidste ti år har været kæreste med kreativ direktør hos Carlsberg Group Thomas Busch, til Alt for damerne.
Og at det ønskede barn udeblev gjorde ikke situatione bedre.
- Det har fyldt så meget, og der er så mange dumme følelser i spil i sådan en proces. Hele toden skal man svinge sig op på hesten igen. Det er bare svært, at det er ude af kontrol - her er der bare en biologi, der ikke følger med, siger Mille Dinesen til Alt for damerne.
Mille Dinesen bekræftet til "Vild med dans"
Og nu har hun efter de mange forgæves forsøg besluttet sig for at lægge projekt 'barn' på hylden.
- Jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at føle den skuffelse igen. Jeg er blevet lidt bange for den følelse, siger Mille Dinesen.
Se stort galleri med Mille Dinesen: (artiklen fortsætter under galleriet)
Mille Dinesen 0809 2016
I mangel af et barn, men i erkendelse af, at hun helt tydeligt i sin krop kan mærke, 'at hun skal tage sig af noget, af nogen', har hun fået selskab i sin lejlighed på Østerbro.
- Jeg har købt mig en hundehvalp. En lille labradoodle. Hun er det sødeste. Og hvem ved... måske sker det det helt magiske, at jeg rent faktisk får tankerne hen på noget andet og på den måde snyder systemet og mig selv, siger Mille Dinesen til Alt for damerne.
I 2001 blev hun diagnosticeret med sclerose. Det var i en periode, hvor hun havde ekstremt travlt arbejdsmæssigt og i forbindelse med en scanning sagde en læge til hende, at hun angiveligt havde sclerose.