Mette Bluhme Rieck sælger lejlighed: Millioner i vente
En gevinst på et par millioner i løbet af godt fire år.
Det er, hvad der er i vente, hvis tv-værten Mette Bluhme Rieck, 36, og antikvar-specialisten Kasper Nielsen får solgt deres lejlighed til de 8.795.000 kr., som de netop har lagt ud med.
Bluhme Rieck og Nielsen betalte 6.529.300 kr. for lejligheden i 2014.
Parret, som i sommer blev forældre til en søn, skiller sig af med en 138 kvm. udsigtslejlighed på 9. sal i et nyere byggeri på Islands Brygge i København.
Der hører en solrig altan på hele 50 kvadratmeter med til boligen, som også har privat p-plads i kælderen.
Mette Bluhme Rieck: I karantæne i tyrkisk paskontrol
De nye beboere får tæt til alt; indkøb, centrum, natur, offentlig transport og DR-Byen.
Der er åbent hus-arrangement i lejligheden på torsdag den 31. januar.
Hvis du ikke kan vente så længe, så kan du allerede nu komme med indenfor i kendisparrets lækre bolig på EDC's hjemmeside.