NyhederI går (opd. I går)

Mindst tre turister døde i svævebaneulykke i Italien

Et kabel på en svævebane i Italien knækkede torsdag. En vogn tæt på en bjergtop styrtede til jorden

Mindst fire personer er døde, efter at en vogn i en svævebane torsdag er styrtet ned ved bjerget Monte Faito syd for Napoli i Italien.

Det oplyser det lokale beredskab ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En person er kommet alvorligt til skade, og en femte person er savnet.

Ifølge italienske medier er et kabel knækket over. Vognen var tæt på bjergets top, da den styrtede til jorden, skriver Reuters.

Svævebanen forbinder bjergtoppen med byen Castellammare di Stabia.

16 passagerer i en anden vogn tæt ved bjergets fod måtte også reddes ud.

Tidligere lød det, at en person var savnet, og at tre var døde ifølge det italienske medie RAI.

Monte Faito ligger omkring 45 kilometer sydøst for Napoli.

I 2021 var der en anden alvorlig ulykke i Italien med en svævebane. Her døde 14 personer, da en vogn styrtede ved Maggiore-søen i det nordlige Italien.

Sponsoreret indhold