Nyheder26. juni 2024 (opd. 5. september 2024)

Minister fik uventet besøg: Skider i hans sø

Fire er blevet anholdt ved den britiske premierministers hus. Video viser aktivist, der besørger i hans sø
Her ses den unge aktivist på vej ind i ministerens have.
Her ses den unge aktivist på vej ind i ministerens have.
 Skærmdump

Fire mænd er blevet anholdt for at trænge ind på den britiske premierminister Rishi Sunaks grund i hans valgkreds, Kirby Sigston, som ligger i det nordlige England.

Det oplyser politiet i Yorkshire.

Mændene blev tilbageholdt på grunden tidligt tirsdag eftermiddag. Politiet eskorterede dem derfra og anholdte dem. De er blevet sigtet for ulovlig indtrængen.

Mændene er i alderen 20 til 52 år. To af dem er fra Manchester, én er fra London, og én er fra Chichester, som ligger ved Englands sydkyst.

Sent tirsdag aften var de stadig i politiets varetægt.

Det kan da kalde en alternativ måde at "gøde" den politiske samtale på.
Det kan da kalde en alternativ måde at "gøde" den politiske samtale på.
 Skærmdump

Bevægelsen Youth Demand, som er engelsk for ungdommens krav, har delt en video, hvorpå man kan se en ung mand trænge ind på premierministerens grund og besørger i hans sø.

Bevægelsen har kaldt det en "afskedsgave" til premierministeren og hans konservative regering, som halter langt efter Labour i meningsmålingerne op til valget 4. juli.

Youth Demand har identificeret manden som en 21-årig studerende fra Manchester ved navn Oliver.

I en pressemeddelelse fra bevægelsen siger Oliver, hvis efternavn ikke er blevet offentliggjort, at "vi har så meget at takke den konservative regering for".

- For et smuldrende skolesystem, lort i floderne og et sammenstyrtet sundhedsvæsen. For at skabe et land, hvor der er flere fødevarebanker end McDonalds-restauranter og 4,3 millioner britiske børn, der lever i fattigdom, lyder det fra Oliver.

- For at lade deres kammerater tjene fedt på at sælge våben til afprøvelse på små børn i Gazastriben. For at bore efter mere olie, mens verden står i flammer. Sikke et eftermæle.

Det er ikke første gang, aktivister har trængt ind på Sunaks grund i Kirby Sigston.

I august blev fire demonstranter fra bevægelsen Greenpeace anholdt, efter at de kravlede op på hans tag.

Sponsoreret indhold