Minister i corona-brøler: "Spred benene"
De sidste mange måneder har du helt sikkert hørt gode råd som ”Stop smitten – brug spritten”, og ”God afstand er god stil”.
Men har du også hørt rådet ”Spred benene, ikke virussen”?
Måske ikke… men dét er altså rådet fra en minister i New Zealand.
Rådet gav Chris Hipkins, der er landets såkaldte ”coronaminister”, søndag, da han gav landet – der lige nu er hårdt ramt af stigende smittetal på grund af Deltavarianten – en opdatering på coronasituationen.
Artiklen fortsætter under billedet...
Chris Hipkins kom til at sige "sprede" i stedet for at "strække", og det bliver han nok sent glemt for. Foto: MEGA
Her udtalte Chris Hipkins ordret ifølge The Guardian, at ”det er en udfordring for folk i tætbefærdede områder at gå ud og sprede ben, når de er omringet af andre”.
Hvad Chris Hipkins dog egentlig ville sige, var, at ”det er en udfordring for folk i tætbefærdede områder at gå ud og strække ben”.
Men ja… Det kommer nok ikke bag på dig, at hans ”spred ben”-brøler hurtigt blev bemærket af de fleste. Og derfor går hans (lidt atypiske) coronaråd nu sin sejrsgang på de sociale medier.
Herhjemme gav vores egen coronageneral Søren Brostrøm selv et uforglemmeligt råd, da han i april sidste år gav singlerne grønt lys til at dyrke sex.
Ordret lød det således fra Søren Brostrøm:
”Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex. Vi er seksuelle væsener, og selvfølgelig skal man dyrke sex også som single i en tid med corona”.