Efter mere end fire år som dagplejer har Lene Josefsen, som er mor til Emma fra TV2's populære serie "Årgang 0", mistet sit job. Det skriver Udeoghjemme.dk.
Årsagen til fyringen er det faldende børnetal i Lene og familiens hjemby Tarm.
Fyringen kom ikke bag på Lene Josefsen, for børnetallet er faldende i kommunen. Men det er trist alligevel.
Årgang 0-Stephanie: Min lillebrors spøjse navn
- Det er svært er at undvære mine dagplejebørn. De var blevet en del af vores familie. Heldigvis er Tarm en lille by, så jeg møder ofte dem og deres forældre, siger Lene Josefsen til Ude og Hjemme.
Til gengæld synes 12-årige Emma og hendes små brødre, Simon og Mikkel, at det er alle tiders, at deres mor er stoppet med jobbet.
Christian fra Årgang 0: Benhård barndom
Nu behøver de ikke være stille, når dagplejebørnene sover, og de skal heller ikke længere kæmpe om mor og fars opmærksomhed, nu hvor de er de eneste børn i hjemmet.
Faderen, Poul-Erik Josefsen, er færdig med at være selvstændig købmand.Han arbejder på en plastfabrik i Holstebro i weekenderne og har fri hele ugen. Lene prøver at finde et nyt job - som pædagog.
- Det sværeste ved at være arbejdsløs er ikke at vide, hvornår jeg kommer i arbejde igen. For jeg har ingen problemer med at få tiden til at gå. Dagene flyver af sted med tre børn, der kommer hjem fra børnehave og skole. Så der er nok at lave, siger Lene.
Årgang 0-far amok på politiet