Morten Andersen trak sig som borgmester efter at have kysset på en medarbejder – nu reagerer kongehuset

Efterfølgende har borgmesteren trukket sig, da det er kommet frem, at han har kysset på en kvindelig medarbejder til en julefrokost sidste år.
Det er dog ikke noget, der får en påvirkning på hans ridderkors.
Det meddeler kongehuset til SE og HØR.
– Det er normal praksis, at beslutninger om en eventuel fratagelse af kongelige ridderordener træffes, såfremt der fældes dom i en straffesag, oplyser Kongehusets Kommunikationsafdeling.
Dermed ser det ud til, at Morten Andersen får lov til at beholde sit ridderkors.
Tidligere har personer som Erik Ninn-Hansen, Peter Brixtofte, Christian Kjær og Inger Støjberg fået frataget deres ridderkors, efter de blev dømt for kriminalitet.
Husker ikke kysset
Siden 2010 har Morten Andersen været borgmester i Nordfyns Kommune, men det er altså slut nu.
"Denne sag skal selvfølgelig medføre skarp kritik af min adfærd den aften. Det kan ikke være anderledes som kommunens øverste leder. Jeg har ikke grund til tro, at en medarbejder er blevet krænket i den konkrete situation. Jeg har naturligvis talt sagen godt igennem med min hustru og min nærmeste familie. Sagen berører os alle dybt, specielt i vores familie, der alle meget tæt forbundet i hverdagen.", skrev han på sin Facebook-profil.
Selv har Morten Andersen efterfølgende fortalt, at han ikke husker kysset.
Indtil der er valgt en ny borgmester, bliver det 1. viceborgmester Anders Thingholm (K), der bliver fungerende borgmester