Morten Olsen: Kæresten forsvandt på færge
Den 9. juni 1978 forsvandt den 25-årige Marianne Kristine Egeberg sporløst fra sin familie, mens hun var ombord på færgen fra Gedser til Travemünde i Tyskland.
Hun gik op på soldækket og blev ikke set siden.
Den unge kvinde var kæreste med Morten Olsen, der dog ikke var med ombord på skibet, da hun forsvandt.
Man fandt aldrig liget af Marianne og ved derfor heller ikke med sikkerhed, om hun valgte selv at springe overbord eller om der var tale om en forbrydelse.
Olsen åber op
Pressen har altid kendt til historien, men det er først nu 30 år efter, at Morten Olsen har besluttet sig for at tale om den hændelse, der selvfølgelig ændrede hans liv for altid.
Det gør han i et stort interview i Berlingske Tidende.
- Hvis man er ude for en sådan situation, funderer man over livet. Man funderer over, hvad er livet? Og det kan være situationer, som egentlig også kan vendes, jeg vil ikke sige positivt - det er et forkert udtryk - men bruges på den måde, at man ændrer personlighed grundet nogle sørgelige ting. Og mange gange forstår folk det ikke, før de selv har været ude for det. Man kan ikke rigtigt forklare det over for andre, hvordan det føles, og man ved heller ikke selv, hvordan man agerer, før man har været ude for det siger landstræneren til Berlingske Tidendes journalist Aleksandear Josevski, der spørger videre:
Dér har du været?
- Ja dér har jeg været. Der er nogen der ændrer sig radikalt, og jeg vil sige, at det fik meget stor betydning for mit sportslige liv, at jeg var ude for en situation, hvor mit liv ændredes. Og det er noget, der kommer naturligt, det er ikke noget, man sidder tungt og funderer over.
- Men det er bare sådan, man agerer ud fra det menneske, man er: I mit tilfælde at ændre sig både som menneske og sportsmand, reflekterer Olsen og så er der også lukket igen for mere snak om det privat.
Læs resten af det store sportsinterview i Berlingske Tidende i dag.