Nyheder18. oktober 2022

Nægtede at klatre med tørklæde: Nu kan Elnaz Rekabi være på vej i fængsel

Den iranske topatleten Elnaz Rekabi kan være på vej i fængsel, fordi hun ikke klatrede med tørklæde til konkurrence
Sådan så det ud, da Elnaz Rekabi klatrede mod toppen af klatrevæggen uden tørklæde.
Sådan så det ud, da Elnaz Rekabi klatrede mod toppen af klatrevæggen uden tørklæde.
 Foto: Rhea Kang/AFP/Ritzau Scanpix

Da den iranske topklatre Elnaz Rekabi søndag klatrede sig til en fjerdeplads ved en konkurrence i Korea, var det med hendes sorte hård frit hængende.

Der var ikke noget tørklæde til at dække det, og det kan hun nu komme i problemer for.

Så store problemer, at hun kan risikere at komme i fængsel, skriver DR.

Følge det britiske medie BBC, var der først meldinger om, at Elnaz Rekabi var forsvundet, men det iranske nyhedsmedie Iranwire kan nu fortælle, at er blevet sendt på et fly mod Irans hovedstad, Teheran.

Ifølge mediet har det iranske regime planer om at sende den 33-årige kvinde i det berygtede Evin-fængsel lige så snart hun lander.

I Iran er der lige nu en masse uroligheder efter den 22-årige kurdisk kvinde Jina Masha Amini døde i politiets varetægt i midten af september.

Hun var blevet anhold af det iranske moralpoliti, fordi hendes tørklæde sad forkert på hovedet.

Det var angiveligt vold mod hendes hoved, der var skyld i døden.

Moralpolitiet afviser alle anklager, og siger, at hun faldt om.

Flere demonstrationer har siden hen taget fart omkring Iran, og mindst 215 demonstranter er døde. 27 af dem er børn. Det oplyser Iran Human Rights.

I en Instagram-story har Elnaz Rekabi undskyldt for at skabe for at skabe problemer.

Udskydelsen kan dog være kommet under tvang. Det fortæller Iran-forsker Rasmus Elling til RD.

– Der er meget god grund til at tro, at Rekabi har skrevet den story, fordi hun var under pres fra myndighederne, eller at hun ikke selv har skrevet den, fortæller han og tilføjer, at det iranske styre har en lang historie med tilståelser, der er fremtvunget med magt.

I et Twitter-opslag afviser den iranske ambassade i den sydkoreanske hovedstad Seoul, at Elnaz Rekabi skulle være tilbageholdt.

"Elnaz Rekabi rejste fra Seoul til Iran tidligt om morgenen 18. oktober 2022 sammen med andre holdkammerater. Irans ambassade i Sydkorea afviser på det kraftigste alle de falske nyheder og misinformation omkring Elnaz Rekabi," skriver myndighederne.

Sponsoreret indhold