Nyheder21. august 2016

Natterod: Bendtner i byen uden kæresten

Ballade- og babemageren Nicklas Bendtner luftede sit festgen på egen hånd under modeugen – langt fra sin newzealandske skønhed.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/aasssssssa1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Når klubben ikke kommer til dig, må du komme til klubben.

Nicklas Bendtner har tydeligvis fattet den taktik – omend det mere er natklubber end fodboldklubber, den langlemmede angriber har indstillet sigtekornet mod.

https://imgix.seoghoer.dk/4_7.jpg

To chauffører og en kulsort Mercer på tyske plader fragtede festflaben rundt i natten. Her ved Langelinie Pavillonen på Østerbro. (Foto: Mikael Rieck)

Klokken havde således akkurat passeret 21.20 onsdag aften, da kasketkarlen i egen høje person steg ud af en spejlblank Mercedes på tyske nummerplader foran modeforretningen SAND midt på Strøget i København.

Og så stod der ellers drinks, balloner og labre modelben en masse på menuen.

https://imgix.seoghoer.dk/2_10.jpg

Hey, min ven! Nicklas kender nærmest Gud og hver (betydningsfuld) mand i det københavnske nattemiljø. (Foto: Mikael Rieck)

Stjernen fra Amager

Partydyret Bendtner er en erfaren byrotte og labbede da også herlighederne i sig på en god time, før det atter var ud af vagten og videre til næste fashionable fest.

Til dessert stod den således på endnu mere bas, bar og babes ved Euromans årlige modeugefest.

22.30 lyste uret, da natteroden Nicklas arriverede foran Langelinie Pavillonen på Østerbro – nu med humøret skruet pænt i vejret.

Lettere opstemt og med det smørrede charmesmil på fodboldflaben hilste Bendtner på venner og bekendte fra det københavnske natteliv, som han jo kender som sin egen underbuksegylp.

https://imgix.seoghoer.dk/3_11.jpg

Hæ-hæ-hæ -så skal der festes! 28-årige Bendtner smiler efterhånden mere i natten end på banen. (Foto: Mikael Rieck)

Mens alle andre måtte måles, vejes og krydses af på gæstelisten, strøg stjernen fra Amager direkte ind for at tilfredsstille festgenet til fulde.

Og her var der fri bane.

Den nye kæreste, newzealændermodellen Reanin Johannink, som ellers ville være passende påhæng til lejligheden, havde Bendtner nemlig ladet blive hjemme.

Sponsoreret indhold