Nyheder22. november 2017

Neel Rønholt: Bryllup i fare

Med en lille ny på vej har Neel Rønholt og Jens Sætter-Lassen taget bryllupsplanerne op til overvejelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fvvc00.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Umiddelbart skulle skuespillerinden Neel Rønholt have stået hvid brud til sommer. Men nu bliver planerne sandsynligvis ændret for hende og kæresten Jens Sætter-Lassen på 31 år.

Parret venter nemlig deres andet barn, og familieforøgelsen stemmer ikke helt overens med deres bryllupsdrømme.

– Vi har endnu ikke besluttet det. Men jeg synes i hvert fald ikke, det er det optimale at holde bryllup med et lille spædbarn på armen, siger 33-årige Neel til SE og HØR.

I starten af året afslørede Neel den glædelige nyhed, at kæresten gennem ti år havde friet, og hun sagde selvfølgelig ja.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/neel-roenholt.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Neel Rønholt sammen med Jens Sætter-Lassen (Foto: Dan Mariegaard)

Jens Sætter-Lassen havde planlagt frieriet, så det passede med, at parret skulle på en weekend-kærestetur til Sverige.

– Det skulle gøres tidligt på weekenden, for så havde vi ligesom resten af dagene til at gå og snakke om det – og nyde det, fortalte Jens dengang til Ritzau.

De to ”Badehotellet”-stjernerne har i forvejen treårige Ellen, som altså skal være storesøster i det nye år.

– Vi ved endnu ikke, om det bliver en dreng eller en pige. Og vi har endnu ikke besluttet, om vi vil vide det, fortæller Neel.

Parret bor sammen i en lejlighed på Christianshavn.

Sponsoreret indhold