Nyheder7. juni 2023

Netto, Bilka og Føtex melder ud: PRIME er forsinket

Alle de tørstige PRIME-fans må vente lidt endnu til at smage PRIME, da den populære drik ikke er i supermarkedet den 7. juni som først lovet
PRIME kommer ikke til Danmark endnu. De tørstige kunder må nemlig vente til midten af juni selvom den ene stifter, Logan Paul, fortalte, at PRIME ville blive solgt fra den 7. juni.
PRIME kommer ikke til Danmark endnu. De tørstige kunder må nemlig vente til midten af juni selvom den ene stifter, Logan Paul, fortalte, at PRIME ville blive solgt fra den 7. juni.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Den 31. maj var der glædelige nyheder til de danske fans af Logan Paul og KSI, som i en lang periode har været nødsaget til at betale uhyre overpriser, hvis de ville smage den populære PRIME-drik.

I slutningen af maj blev det meldt ud af Salling Group, at PRIME kom på hylderne i Netto, Bilka og Føtex i midten af juni.

Den dag blev dog ændret da Logan Paul meldte ud, at PRIME allerede ville blive solgt fra den 7. juni.

Men der er en lang næse til samtlige tørstige tigere som håbede på at smage PRIME i dag.

For PRIME er nemlig forsinket.

Det skriver Netto, Bilka og Føtex alle på Instagram med samme opslag.

- Logan Paul sagde ved en fejl 7. juni, men PRIME kommer altså først til Danmark liiiidt senere. Vi melder ud her, når vi har den endelige dato. Beklager til jer, der er gået forgæves i dag.

I samme ombæring fortæller de tre kæder også, at der kommer til at være begrænsninger på, hvor mange PRIMEs man kan købe på en dag.

Således er det kun muligt at spendere 100 kroner om dagen + pant, da max antallet er 4 stk. pr. person pr. dag.

Prisen er nemlig 25 kroner + pant for en enkelt PRIME.

I starten af maj meldte Fødevarestyrelsen ud, at PRIME blev solgt ulovligt, da det indeholder for meget A-vitamin og koffein.

PRIME-drikken som sælges i de tre danske supermarkeder er derfor også en ny variant uden A-vitamin og samtidig sælges kun PRIME-Hydration og ikke PRIME-Energy som er udgaven med koffein.

Hvad er PRIME

PRIME startede som et produkt, der var tiltænkt fitnessindustrien for at opretholde kroppens væskebalance. Der reklameres for at PRIME Hydration indeholder 10 procent kokosnøddevand, B-vitaminer, elektrolytter og BCAA.

Sidenhen er PRIME Energy også kommet til. Her er der tale om et decideret energiboost, da den indeholder 200 mg koffein og 300 mg elektrolytter. Derfor anbefales den ikke til børn under 18 år.

PRIME er officiel sponsor i fodboldklubben Arsenal, ligesom de i januar indgik et samarbejde med Dana White og UFC.

Sponsoreret indhold