Nyheder5. januar 2012

Nicklas Bendtner: Bortforklarer igen-igen

Via sin spindoktor prøver fodboldspilleren nu at tale den nye skandale-historie ned
Via sin spindoktor prøver Bendtner nu at dysse sagen ned
Via sin spindoktor prøver Bendtner nu at dysse sagen ned
 Foto: All Over

Så ruller skandalebolden igen. Som seoghør.dk tidligere i dag kunne afsløre, så var Nicklas Bendtner i efteråret indblandet i en voldsom episode på et hotel i England, hvor han sammen med en anden 23-årig mand blev kørt på politistationen.

Natten melllem 13. og 14. september 2011 blev han hentet af Northumbria politi, der var kaldt ud til et slagsmål på Hotel Hilton i Gateshead, der ligger lige i nærheden af Newcastle centrum.

Læs også: Nicklas Bendtner: Arresteret i England
Nu prøver stjernen så - akkurat som tilfældet var, da han var indblandet i et slagsmål på Hotel Marienlyst i Helsingør - at dysse sagen ned.

Nicklas Bendtner har sendt seoghør.dk denne besked gennem sin spindoktor Jesper Lynghus:

- Fodboldmiljøet i England er hårdt. En ophidset fodbold entusiast kastede sig tilbage i september over Nicklas i en hotel-lobby. De blev begge to kørt til detentionen, hvor de bagefter blev sendt hjem igen, uden nogen straf. Det er en lille hændelse, men den minder om at den vigtigste opgave for Nicklas er, at koncentrere sig om fodbold og KUN fodbold.


Sponsoreret indhold