Nicklas Bendtner: Må undvære Zangenberg
I dag kan Nicklas Bendtner fejre sin 25-års fødselsdag, men på trods af det, er alt ikke lutter lykke hos boldbissen.
For selv om de to turtelduer i dag fejrer Nicklas' store dag sammen, kommer de ikke til at være sammen særlig meget i det næste halve år - selv om Bendtner er langtidsskadet.
I midten af december pådrog Caroline Flemings unge ekskæreste sig en lyskenskade, som han kort efter blev opereret for.
Lørdag kom så meldingen fra hans klub Juventus i Torino, at Nicklas Bendtner ikke når at blive klar til at spille fodbold igen i denne sæson.
Nicklas Bendtner: Tænder på lidt af det hele
Og selvom det selvfølgelig er triste nyheder for Amager-drengen, skulle man tro, at det ville give ham mere tid sammen med kæresten Julie Zangenberg.
Det viser sig dog ikke at være tilfældet.
- Nicklas kommer desværre ikke hjem, selvom han er skadet. Han er nødt til at blive i Italien hele tiden, fortalte Julie Zangenberg til en ven, da hun og Bendtner søndag eftermiddag hyggede på Cafe Victor i København.
- Han skal bare træne og træne, så han på et tidspunkt kan komme tilbage på banen, kvidrede blondinen, der dermed må konstatere, at hun ikke får mere glæde af sin 25-årige kæreste.
Nicklas Bendtner: Glemte alt om Julie