Nicklas Bendtner om sit livs interview: - Lidt dum og sensations-sulten
Selv om han er en af landets mest populære og omtalte fodboldspillere, sker det sjældent, at Nicklas Bendtner giver større – og ikke mindst personlige – interviews.
Lige indtil nu da.
For i den nye udgave af mandemagasinet Euroman lukker den danske angriber op for sine personlige tanker og følelser, og så giver Nicklas Bendtner ikke mindst et indblik i, hvorfor han ikke længere har kontakt med sin far, som ellers spillede en stor rolle i Nicklas Bendtners fodboldkarriere.
Nicklas Bendtner er med egne ord tilfreds med resultatet – sådan da.
- I den ny udgave af Euroman har jeg givet mit livs længste og ærligste interview. Forside teksten er lidt dum og sensations sulten, men bare rolig: artiklen inde i bladet er jeg stolt over, skriver Nicklas Bendtner på Instagram som kommentar til billedet af forsiden i Euroman.
I interviewet med Euroman fortæller 30-årige Nicklas Bendtner, at forholdet til faderen Thomas blev iskoldt, da Nicklas Bendtner og Caroline Fleming, som han havde fået en søn med, gik hver til sit. Faderen til Caroline Flemings parti, og det ødelagde forholdet mellem far og søn.
- Han kørte i mange år min karriere efter, hvad der var godt for ham og hans makkere, siger Bendtner i interviewet og tilføjer, at det ikke føltes rart at få en kold skulder fra sin far midt i krisen omkring Caroline Fleming:
- Hvis man kan gøre ting, der er så slemme mod et andet menneske, endda ens eget kød og blod, og derfra tror, at han kan hænge en notits op på den andens dør, og det så løser alle problemer. Så kender man mig overhovedet ikke godt nok. Hvis det var mig, der havde såret mine nærmeste på den måde, ville jeg gå gennem ild og vand for at gøre det godt igen, fastslår Nicklas Bendtner i interviewet med Euroman.
Nicklas Bendtner, der i dag spiller for Rosenborg, ikke har haft kontakt med sin far i fem år. Faderen har forsøgt at forsone med sin søn ved at sende ham et brev, hvori han forsøger at forklare sine valg og handlinger.
Det har dog indtil videre ikke fået Nicklas Bendtner til at tilgive sin far.
Du kan se billeder af Nicklas Bendtner og Caroline Fleming i galleriet herunder: