Nicolai Mouritzen fra ”Den store bagedyst”: Slapper af med små figurer
Spisebordet i Helleruplejligheden kan kun netop anes under utallige figurer, pensler og bøtter med maling. På stolen sidder Nicolai Mouritzen, aktuel i ”Den store bagedyst”, bevæbnet med Fingerspitzengefühl og en IQ, der er højere end de fleste andres.
– Jeg kommer ikke uden om, at jeg har brug for at fodre min hjerne. Mit arbejde er fantastisk, og så læser jeg bøger, spiller brætspil og laver figurer. Det udfordrer hjernen, siger Nicolai Moritzen, da SE og HØR møder ham og fortsætter:
- Jeg slapper ikke af, før min hjerne får nogle riller at køre i. Når jeg maler figurer, hører jeg ofte lydbøger samtidig. Jeg får ro ved at bruge hjernen. Den skal aktiveres hele tiden, afslører amatørbageren, hvis IQ rammer 135.
Og Nicolai Mouritzen afsætter tid hver dag til at male figurer.
– Jeg kan gå på arbejde og få beskæftiget hovedet og så komme hjem og lave ting med hænderne. Male eller gå i køkkenet – det har jeg brug for, siger "Den store bagedyst"-deltager.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Ditte fra "Den store bagedyst" er blevet gift
Når Nicolai ikke passer sit job som softwarekonsulent, elsker han at fordufte ind i fantasyverdenen.
– Figurerne er fra den verden, der hedder Warhammer. Man bruger figurerne til spillet. Jeg maler dem, fordi jeg synes, det er hyggeligt. Det stammer fra, da jeg var barn, hvor jeg begyndte at spille rollespil. Det er helt meditativt for mig. Jeg spiller også rollespil med min nevø, og vi bruger figurerne til at visualisere, hvad der foregår, fortæller han.
Følg Nicolai Mouritzen og resten af deltagerne i "Den store bagedyst" hver onsdag kl. 20.00 på DR1.