Nik: Misbrug, psykologer og nedtur
Nik og Jay er med deres nye single "Forstadsdrømme" tilbage med noget, der lyder som deres største hit i lang tid.
Men for den ene halvdel af succes-duoen, Niclas Genckel Petersen, har de seneste år været en kamp. En kamp for at komme ud af et omfattende alkoholmisbrug, der udmøntede sig i, at han bl.a. hørte stemmer, der ikke var der.
Det fortalte Nik om igår aftes på DR3, som hele aftenen bød seerne på et tema om popkongerne.
Nik og Jay: Indtager Tyskland med megastjerne
Lægerne fortalte Nik, at han skulle holde op med at drikke alkohol, hvis stemmerne i hovedet skulle gå væk. Og det var sværere end som så.
Den karismatiske sanger og rapper drak nemlig for meget. Faktisk så meget, at han var ude i et regulært misbrug og måtte gå på antabus for at komme problemet til livs.
Samtidig måtte Niclas Genckel Petersen også konsultere flere psykologer for at tale sig ud at krisen.
Men Nik er ligesom sin kollega Jay - der har lidt af angst - kommet ud på den anden side. Og om føje tid er gruppens 5. album klar til release. Et album, der som før skrevet bl.a. indeholder den spritnye single "Forstadsdrømme", som på udgivelsesdagen straks røg op på førstepladsen på iTunes-hitlisten.
Nik og Jay: Blander sig i ammedebatten