Nyheder30. maj 2008

NIKOLAJ COSTER WALDAU: KLAR TIL AT DØ

Den 37-årige dansker spiller er en 400 år gammel og udødelig helt i en amerikansk TV-serie på TV3
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/nikolaj-coster-stort-jpg.jpg

Bare rolig, piger, Nikolaj Coster Waldau er ikke døende. Men i en ny amerikansk TV-serie spiller han politiagenten John Amsterdam, som er knap 400 år gammel - og som først kan dø, når han finder ægte kærlighed. Men den er svær at finde.
I virkeligheden har han for længst fundet den.
- Ja, ha ha, på den måde, kan man godt sige, at jeg er klar til at dø, smågriner 37-årige Coster Waldau.
- Jeg er jo stadig meget forelsket i min kone gennem ti år, siger han mere eftertænksomt.

Hit i Danmark
"New Amsterdam" havde dansk premiere i mandags på TV3, og ifølge seertallene fra Gallup, som sagde 129.000, er serien et hit.
- Det er den bedste måling vi har fået i 2008, oplyser Søren Hedman, pressechef hos TV3.

Men serier har kort levetid i USA, hvor seertal er altafgørende. "New Amsterdam" lå egentlig pænt, men den amerikanske udgave af "Vild med dans" trak for mange seere over på en konkurrerende kanal, og derfor kommer der ikke flere end de otte afsnit, som allerede er lavet.

- Men det gør mig ikke noget. Jeg ville gerne have lavet flere. Omvendt har jeg jo lavet film, så jeg er vant til ikke at vende tilbage til en produktion, siger han.

Følg med i "New Amsterdam" mandag klokken 21 på TV3

Sponsoreret indhold