Nikolaj Coster-Waldau: Vil flytte til Grønland
Selv om han rejser mere, end han er hjemme i Danmark, så går 47-årige Nikolaj Coster-Waldau med planer om, at han og familien en dag skal bo på Grønland.
Det afslører ”Game of Thrones”-stjernens smukke kone Nukâka Coster-Waldau nu over for SE og HØR.
– Nikolaj har, siden børnene var små, gerne villet flytte til Grønland, sagde fru Coster-Waldau, da vi forleden mødte hende til biopremiere i København.
Nikolaj Coster-Waldau har godt fat i storbarmet medspiller
46-årige Nukâka er selv født på Grønland og besøger så tit som muligt sin hjemstavn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Skuespillerparret ejer i forvejen da også et fritidshus i Sydgrønland, som hele familien besøger, når mor og i særdeleshed far altså ikke er ude i verden at tjene til føden.
Niko og Nukâka har været gift siden 1998 og har sammen døtrene Safina på 13 og Philippa på 17 år.
Nukâka Coster-Waldau: Miss Grønland
Coster-Waldau: Man må aldrig blive for selvoptaget i mit job
Og det er især for pigernes skyld, stjerneparret vil sætte kursen mod nord.
– Vores børn skal prøve at bo deroppe og være grønlændere – det er vigtigt for os begge, fortæller Nukâka, som i øjeblikket selv har travlt med karrieren som både sanger og skuespiller.