Hovsa! Nikolaj Jacobsen afslører kønnet på Mads Mensahs baby
Det var ikke kun sport og taktik, landsholdstræner Nikolaj Jacobsen og håndboldspiller Mads Mensah Larsen fik talt om, da de efter sejrskampen i går fik en snak med TV 2's Morten Ankerdal.
Landsholdstræneren har måtte håndtere en del familieforøgelser, da både Mikkel Hansen og Nikolaj Øris blev fædre under slutrunden, og snakken falder også på, at 27-årige Mads Mensah Larsen venter sit første barn med kæresten Line Bødker Nielsen.
Nikolaj Jacobsen og Mads Mensah Larsen kender hinanden rigtig godt, da han til daglig er træner i tyske Rhein-Neckar Löwen, hvor Mensah spiller.
Nikolaj Jacobsens tragedie: Pludseligt forældreløs
Under live-udsendelsen på TV 2 er det da også venstre back-spilleren, der "åbner ballet" ved at fortælle, at man har kunne mærke på træneren, at hans yngste datter Sille på 17 flyttede hjem til Danmark.
Når den tyske håndboldsæson slutter til sommer, er det også planen, at Nikolaj Jacobsen og fruen Lenette flytter hjem til hjemstavnen i Svendborg.
Lansholdstræneren fortæller til Morten Ankerdal, at han glæder sig til at flytte tilbage til Danmark, men at han kommer til at savne Mads og hans kæreste Line.
- De er blevet en del af familien og ikke at skulle se den der lille pige med nogle flotte krøller... Så det kommer nok til at koste et par køreture til Mannheim, fortæller Jacobsen under live-udsendelsen, og dermed afslører han, at Mads Mensah og fruen altså skal have en lille datter.
Artiklen fortsætter under billedet.