Nikolaj Lie Kaas flyttede sammen med konen efter første date
Nikolaj Lie Kaas og Anne Langkilde har været gift i ni år.
Nu fortæller de i et nyt interview med Eurowoman, hvordan de mødte hinanden.
En stormende forelskelse, kan man kun kalde det. Parret flyttede nemlig sammen efter deres første date.
De mødte hinanden første gang på en fotooptagelse. Anne, der arbejdede som stylist, skulle style Nikolaj.
- Efterfølgende mødte vi hinanden tilfældigt på gaden og til en fest. Så begyndte vi at sms'e lidt, og efter tre fire måneder var vi så på date, fortæller Anne Langkilde i interviewet med Eurowoman.
Daten var dog ikke som en normal date.
- Vi var begge stjernegenerte, så vi drak os totalt fulde og tog på jazzklub. Og så flyttede du ind more or less. Det var ikke noget vi snakkede om. Du var der bare lige pludselig og kom ikke rigtigt ud igen, fortsætter Anne Langkilde.
I interviewet fortæller de også, hvad de ser som deres styrker, og hvornår de irriterer hinanden mest.
Har fundet balancen
Nikolaj Lie Kaas og Anne Langkilde har efterhånden været gift i ni år, og sammen har de døtrene Esther og Gerda.
– Når jeg er ude at rejse, har Anne holdt skansen derhjemme, fordi hun har fast job her, fortalte skuespilleren til SE og HØR.
Og så er det vigtigt, at de giver hinanden plads.
– Vi har fundet balancen. Det er vigtigt, at vi begge får lov til at skyde os selv af, tror jeg. Jeg har jo også behov for, at Anne har det godt, sagde Nikolaj Lie Kaas til SE og HØR i foråret.
Du kan se flere billeder af Nikolaj Lie Kaas i galleriet herunder