Nikolaj Lie Kaas: Ramt af virus
Temperaturen daler og daler, regnen siler ned og der er kun lige godt to måneder til jul.
Kalenderen siger oktober, og igen-igen er efterårets komme lig med dryppende snotnæser, røde halse og våde nys.
Der er noget i luften og mange danskere er netop nu ramt af influenza, feber eller god gedigen efterårsforkølelse.
Og bare fordi man er et af dansk films største navne, er man ikke fredet.
Stjerner kan også blive ramt af den florerende forkølelsesvirus.
Således også Nikolaj Lie Kaas, som forleden ankom til gallapremieren på Hella Joofs nye kongekomedie "Sover Dolly på ryggen?" med en stemme, der næsten ikke kunne tale.
Nikolaj Lie Kaas: På toilettet med anden mand
- Det er ganske enkelt en god gammeldags forkølelse, forsøgte Nikolaj, inden hans hæse stemme måtte give fortabt.
Men Kaas gav ikke op.
- Det har simpelt hen sat sig på stemmen, hostede charmetrolden, men forsikrede smilende, at dryptuden og den ru røst heldigvis er på retur.
Lene Maria Christensen: Deler dyne med Lie Kaas
På lærredet var der intet galt med Nikolajs stemme - som så ofte før funkler den forkølede stjerne.