Nøddesbo: Det kan få mig til at smide tøjet
At pigerne er vilde med ham, er vidst ikke nogen hemmelighed. Derfor skulle man også tro, at Jesper Nøddesbo efterhånden var vant til den store opmærksomhed fra kvinderne.
Men den 36-årige håndboldspiller er faktisk ikke meget for at kalde sig selv for hverken lækker eller sexsymbol.
- Nu er jeg blevet kaldt det et par gange efterhånden, men jeg har aldrig helt vænnet mig til det. Det er da meget sjovt, men jeg håber også, at jeg har andet at byde på, end kun at se godt ud, siger han til SE og HØR.
På trods af hans beskedne syn på sig selv, er han dog udmærket klar over, at kvinderne har et lidt andet syn på ham.
Det blev for alvor tydeligt, da han skulle spille en kamp for sin klub, Barcelona, i Brøndby.
- Da jeg løb på banen, kunne man bare høre en masse kvindeskrig. Det er nok en af de vildeste oplevelser, jeg har haft, griner han.
De mange kvindeskrig skyldes højst sandsynligt, at den flotte stregspiller flere gange har smidt tøjet og vist sin veldrejede krop frem for Danmark.
Han gjorde det blandt andet i forbindelse med Danmarksindsamlingen.
Se hotte Jesper Nøddesbo uden tøj
Hvis man håber på en gentagelse af Jesper Nøddesbos billeder i forbindelse med VM, er det dog ikke sikkert, man får sit ønske opfyldt.
Det er nemlig ikke alle ting, der kan få den muskuløse landsholdsspiller til at smide tøjet.
- Jeg plejer jo kun at gøre det i en god sags tjeneste. Så kan man jo definere, om det er en god sags tjeneste, hvis vi vinder. Så måske gør jeg det, siger han.
Jesper Nøddesbo: Så forfængelig er han
Følg de danske håndboldherrer i aften klokken 20.46, når de spiller mod Qatar i den sidste gruppekamp.
Indtil en eventuel sejr ved VM kan du dog tage til takke med de billeder, Nøddesbo allerede har fået taget, som du kan se i galleriet herunder: