Nyheder23. februar 2015

Noget for dig? ’Gift ved første blik’ søger singler

Så er der godt nyt til alle modige singler
Af af
Er du frisk på en udfordring og er du single? Ja, så kan det være, du burde tilmelde dig næste sæson af 'Gift ved første blik'
Er du frisk på en udfordring og er du single? Ja, så kan det være, du burde tilmelde dig næste sæson af 'Gift ved første blik'
 Foto: DR



Er du træt af at være single? Og er du frisk på at blive gift ved første blik?

Ja, så er der godt nyt! For DR1 leder lige nu efter seriøse singler, der er frisk på at medvirke i næste sæson af seer-successen 'Gift ved første blik', som i efteråret samlede op mod én million danskere foran TV'et hver uge.

LÆS OGSÅ: DR bekræfter: Ny sæson af 'Gift ved første blik' på vej

DR1 søger både kvinder og mænd, og du kan ende med at finde kærligheden, hvis du

- er 25 - 60 år gammel og bor i Danmark.
- er klar til et blive gift og indgå et seriøst forhold
- er ærlig, åben og reflekterende og har lyst til at udvikle dig som menneske.
- har mod på at lade en gruppe upartiske eksperter tage stilling til, hvem der vil være en god fremtidig partner for dig.

Hvis det er noget for dig, så skriv en mail til gift@snowmanproductions.tv, hvor du fortæller lidt om dig selv og dine tanker om, hvorfor du er single.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik': Jeannette havde følelser, det havde Lars ikke

Sidste sæson, hvor vi fulgte parrene Pia & Frank, Jeannette & Lars, Carina & Peter og Jakob & Katrine i tykt og tyndt, blev en kæmpe succes til trods for, at ingen af parrene forblev gift.

Derfor bliver den nye sæson også med en række ændringer, har DR tidligere fortalt.

- Vi laver nogle små men vigtige ændringer, fordi en af de erfaringer fra sidste gang var, at parrene i nogle tilfælde var overladt for meget til sig selv. Derfor vil vi gerne knytte eksperterne tættere på parrene. Så parrene i løbet af forløbet kommer til at bruge mere tid sammen med eksperterne, forklarer Kanalchef Pil Gundelach Brandstrup, kanalchef på DR1, Pil Gundelach Brandstrup til bt.dk.

DRs kærlighedseksperiment går ud på, at en række eksperter - psykolog Gert Martin Hald, psykolog med speciale i parterapi Annemarie Bergholdt, sognepræst Michael Brausch og antropolog Trine Demant - danner fire par ud fra, hvad personerne har af holdninger, livsværdier og baggrund.

Sponsoreret indhold