Nyheder27. november 2021

Norsk reklame vækker opsigt: Her kysser julemanden en mand

Med titlen "Da Harry mødte Santa" taler reklamen fra det norske postvæsen virkelig til følelserne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-11-26_kl._08.13.14.png
 Foto: Youtube / Posten

"Jeg så julemanden kysse mor", lyder linjen fra en juleklassiker, men i en julereklame fra det norske postvæsen Posten, er det ikke lillemor, julemanden deler mundvand med.

Med titlen "Da Harry mødte Santa" fejrer det norske postvæsen, at det i år er 50 år siden, at homoseksualitet blev afkriminaliseret i landet.

I den knap fire minutter lange video ser vi en mand, der over en årrække under julemandens årlige besøg juleaften, forelsker sig i den skæggede gavegiver.

Deres kærlighed har det dog ikke nemt, da julemanden kun kommer på besøg den ene nat om året.

Efter mange tårer og års længsel får julemanden dog assistance fra det norske postvæsen, så julemanden kan tilbringe mere tid med sin kærlighed.

Den utraditionelle reklame har vakt opsigt på de sociale medier, og folk er yderst rørte over budskabet.

Artiklen fortsætter under tweetet

- Det norske postvæsen har udgivet deres julereklame, den er min favorit og ja, mine øjne har været utætte, siden jeg så den. Jeg elsker jer, Norge, lyder det fra en fan på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet

- Ok, så jeg bryder min "ingen jul før december"-regel takket være Posten Norge for denne stærke og rørende besked om inklusion, der fejrer, det er 50 år siden, at homoseksualitet blev afkriminaliseret i Norge, lyder det fra en anden.

Artiklen fortsætter under tweetet

- Af alle ting, der skete i dag, så forventede jeg ikke at være i tårer over julereklamen fra det norske postvæsen, stemmer en anden i.

Også på Postens YouTube-kanal svømmer det over med roser over reklamen med det stærke og vigtige budskab:

- Det er bare den mest smukke reklame. Jeg er i tårer over, hvor skøn den er. Det er et vidunderligt budskab at dele for at fejre en meget vigtig årsdag, skriver én i kommentarfeltet.

Du kan selv se reklamen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold