
Dårlig taber? Norsk reporter afbryder Melodi Grand Prix-pressemøde

Noget tyder på, at vi ikke skal regne med støtte fra nabolandet Norge, når Danmark skal dyste i den anden semifinale til Eurovision Song Contest.
Efter søndagens nederlag i VM i håndbold ser det ud til, at forholdet mellem Norge og Danmark ikke er helt i top.

Det stod klart, da der her til formiddag blev afholdt Melodi Grand Prix-pressemøde i DR Byen i København, hvor de 10 deltagere skulle præsenteres.
Men det var ikke de musikalske talenter, der løb med opmærksomheden.
Da pressemødet lakkede mod enden, sprang en norsk NRK-reporter op iklædt en norsk landsholdstrøje.

VM-heltenes vilde guldfest
- Norge! Norge! Norge!, skreg reporteren ifølge SE og HØRs udsendte på stedet.
Den opildnede reporter, der ifølge B.T. hedder Yousef Hadaoui, buhede tilmed af de danske sange. Hvem sagde dårlig taber?!
