Nyheder30. maj 2019

Nu begynder VILD gadefest: 17 VILDE facts om Distortion

I disse dage er København forvandlet til en sand gadefest, og over de næste par dage vil op mod 300.000 feste rundt om i den danske hovedstad. SE og HØR har samlet 17 facts, som du (måske) ikke vidste om Distortion
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/marcus_palm_andreassen_2013_mg_1063.jpg
 (Foto: Marcus Palm Andreasen/Distortion)

Onsdag begyndte Danmarks vildeste og største gadefest, og over de næste par dage vil op mod 300.000 feste i de københavnske gader.

I den forbindelse har SE og HØR samlet en række facts om Distortion, som du (måske) ikke vidste. Vi har også samlet en række billeder fra tidligere Distortion-arrangementer. Billederne kan du se i galleriet nederst i denne artikel.

1) Distortion varer i år fra onsdag den 29. maj til søndag den 2. juni. Den begynder på Nørrebro, rykker torsdag til Vesterbro, og fredag og lørdag er der "final party" på Refshaleøen.

2) Distortion begyndte tilbage i 1998, men det er først inden for de sidste par år, at gadefesten for alvor er blevet et tilløbsstykke i København. I 1998 var Distortion en dagsfestival.

3) I 2000 blev Distortion udvidet til en fem-dages-arrangement, og hver dag blev festen holdt i et nyt område i byen

4) Festivalen afholdes, så en gadefest ligger den første lørdag i juni. I år er Distortion således fra onsdag den 29. maj til søndag den 2. juni.

5) Man forventer, at op mod 300.000 deltager i Distortion, og man regner med, at flest vil tage del i festerne på Vesterbro og Nørrebro

6) En stor del af gæsterne kommer fra udlandet – Distortion er således et hit hos både franskmænd, svenskere og nordmænd. Op mod 10-12 procent af alle gæsterne stammer fra udlandet

7) Ifølge festivalens egne beregninger resulterer hver gadefest i mindst 25.000 liter urin (og det er altså beregnet ud fra, at hver gæster kun tisser én gang – og så er ”gadepisserne” ikke engang talt med)

8) De såkaldte Street Partys slutter klokken 22, og klokken 23 går Københavns Kommune i gang med at gøre rent, så al skrald og øldåser er væk næste morgen

9) I 2005 endte Distortion i noget af en shitstorm, efter man havde trykt et bizart blikfandt i de 10.000 trykte festivalprogrammer. Her havde man påsat et billede af taxachauffør Torben Vagn Knudsen, der kun få måneder inden blev myrdet og parteret. Det afhuggede hoved skulle signalere NEJ TAK til hårde stoffer, men det endte med en regulær shitstorm mod Distortion.

10) Festivalen forsøger også at hente penge ved at sælge armbånde, som støtter konceptet. I (2015 var salget dog rekordlavt – kun 3.400 købte armbåndet. Salget har ellers tidligere ligget på i gennemsnit 8000-13.000 solgte armbånd, siden man begyndte at sælge dem tilbage i 2012)

11) Festivalen bindes sammen af tre koncepter: Der er den såkaldte Distortion Ø (Refshaleøen), der er Street Party (gadefester, der holdes om dagen), og så er der Distortion Club (som er fester der holdes om aftenen på forskellige klubber)

12) De forskellige Street Partys på Vesterbro og Nørrebro kan hver rumme 150.000 festglade mennesker. Refshaleøen har en kapacitet på 15.000

13) Det koster ikke penge at deltage i de forskellige Street Partys. Men Distortion Club og Distortion Ø kræver en billet

14) Under Distortion vil en lang række af kendte og mindre kendte musikere optræde på opstillede scener rundt om i de såkaldte Street Partys. Musikken er gerne elektronisk, hip hop og pop

15) I 2016 modtog Københavns Kommune 126 skriftlige klager fra borgere i forbindelse med Distortion. I 2017 modtog kommunen færre klager, i alt 33

16) Distortion skulle sidste år sørge for, at der er adgang til 1.360 toiletter mod 1.200 i 2017. Antallet af toiletter forrige år var allerede en fordobling i forhold til året før.

17 ) Siden forrige år har Distortion skullet betale et depositum på 350.000 kroner. Pengene skal gå til at dække eventuelle hærværk og skader efter Distortion

Se billeder fra Distortion i galleriet herunder:

Distortion - billeder fra gadefesten

Kilde: cphdistortion.dk, Ritzau

Sponsoreret indhold