Dommen omstødt: Nu er 'Bladerunner' kendt skyldig i mord
Nu har Oscar Pistorius fået sin dom
I oktober sidste år blev sportsstjernen Oscar ’Bladerunner’ Pistorius dømt skyldig i uagtsomt manddrab og idømt fem års ubetinget fængsel for drabet på sin modelkæreste.
Men nu har Sydafrikas højesteret netop omstødt dommen og fundet sportsstjernen skyldt i ”forsætligt drab”, skriver flere udenlandske medier, blandt andre det britiske medie Mirror.
Højesteretten mener altså, at Oscar Pistorius bevidst dræbte sin kæreste efter et skænderi i parrets hjem i Pretoria sent om natten 14. februar 2013. Selv har Oscar Pistorius fastholdt, at han skød og dræbte hende ved et uheld.
’Bladerunner’, som Oscar Pistorius kaldes grundet sine benproteser, blev ellers prøveløsladt tilbage i oktober, og planen var, at han skulle afsone resten af sin fem års fængselsstraf i husarrest. Men efter omstødelsen af dommen skal han formentlig bag tremmer igen.
Bladerunner venter på sin dom: Var i slåskamp lørdag aften
Oscar Pistorius blev idømt fem års ubetinget fængsel for uagtsomt manddrab 21. oktober 2014 – efter en mildest talt lang og intens retssag.
Flere gange under den seks måneder lange retssag brød Oscar Pistorius hulkende sammen, ligesom flere retsmøder måtte afbrydes, fordi Oscar Pistorius fik det dårligt og måtte kaste op.
Oscar Pistorius blev for nogle uger siden fotograferet under sin husarrest. Du kan se billeder fra retssagen mod ham øverst i artiklen. Foto: All Over
Du kan se billeder fra retssagen øverst i denne artikel.
Sportsstjernen, der blandt andet deltog i de paralympiske lege i 2012, dræbte sin modelkæreste Reeva Steenkamp sent om natten 14. februar 2013.
Han affyrede fire skud mod parrets toiletdør, fordi han med egne ord troede, at der var en indbrudstyv bag døren. I stedet befandt Reeva Steenkamp sig på badeværelset, og hun blev dræbt øjeblikkeligt.
Dræbte sin modelkæreste: Bladerunner i fare for at begå selvmord
Bladerunner i gråd: Læser myrdet kærestes Valentins-kort højt
Anklagemyndigheden havde forlangt mindst 10 års fængsel og kaldte ham undervejs i retssagen ’psykisk syg’.
Anklagemyndigheden mente, at Oscar Pistorius dræbte sin kæreste i en vanvidsrus, efter at parret havde haft et skænderi den skæbnesvangre aften.
Forsvareren fastholdt i stedet, at Oscar Pistorius forvekslede Reeva Steenkamp med en indbrudstyv, og retten mente da også i første omgang, at Oscar Pistorius ikke havde dræbt hende med vilje. Den dom er altså nu omstødt, og sportsstjernen risikerer at skulle bag tremmer i mange år.