Kim Larsens ældste datter taler ud: Nu er det dig, der vinker ned til mig
Søndag morgen sov Kim Larsen ind. Han var omgivet af sin kone Liselotte samt sine seks børn, som han fik med tre forskellige koner.
Nu har sangerens ældste datter, 37-årige Alice Eva Larsen, for første gang talt ud om sin fars død. Det gør hun på sin Instagram-profil.
Artiklen fortsætter under billedet.
Alice Eva deler et række fotos af sig selv som barn sammen med sin far, og til teksten har hun skrevet en længere hyldest til sin afdøde far.
- Et lyn slog ned i mit hjerte søndag morgen og efterlod et stort hul, der aldrig kan heles! Min kæreste far er død, og chokket, savnet og sorgen er meget stor og overvældende, starter Alice Eva med at skrive.
- Min far var mit hjem, min tryghed, mit anker og min tømmerflåde. Min far gav mig den mest trygge, varme og lykkelige barndom... En barndom, jeg af hele mit hjerte ville unde nogle af de mange stakkels børn i hele verden, der er fattige på kærlighed og omsorg, fortsætter hun.
Far hørte først hans single i radioen
Datteren fortæller også om et minde om sin far, der stadig står helt klart for hende:
- Jeg følte mig så elsket og tryg, da jeg som syv-årige vågnede kl. 5.30 om morgenen, fordi heg skulle ud og tisse, og du kom ud fra dik musikrum og sagde: "Du er da tidligt oppe, skat... Vil du høre en sang, som jeg har skrevet i nat?. Jeg fik et par store hørebøffer på og lyttede. Dermed var jeg den første, der hørte "Natten Er Blid". Den morgen følte jeg, min far og jeg var de eneste, der var vågne i hele verden. Det var vores øjeblik og hemmelighed og ingen andres, genkalder datteren.
- Et fantastisk ikon for Danmark
Alice Eva fortæller omgså om sangen "Lille Lærke", som Kim Larsen i 1992 tilegnede hende og søsteren Molly.
- Den sang har jeg altid spillet, når jeg savnede ham og var ked af det. Den er essensen af hans kærlighed til min søster og jeg, og den fylder mit hjerte med savn, længsel, nostalgi og stolthed, fortæller hun og gengiver noget af sangteksten:
"Og hvis du ser en mand der vinker
op til dig
en som ikke selv har vinger
og kan flyve som dig
Så er det mig der står dernede
hør jeg kalder på dig
hvis det skulle ske du falder
ja, så griber jeg dig
Visselul mit englebarn
sig farvel til lille Far
måske du drømmer igen i nat
drømmer du kan flyve"
Alice Eva slutter sin hyldest til sin far med et par sætninger, der fint knytter sig til sangen "Lille Lærke":
- Elsker dig så højt og savner dig så meget, far... Nu er det dig, der vinker ned til mig, afslutter hun.
Kim Larsen var rigere end nogensinde
Alice Eva har ellers ikke altid været på talefod med sin far, men var altså ved hans side, da han søndag morgen gik bort.
Da biografien ”Solisten” udkom i 2011, havde Alice Eva ikke kontakt med sin far.
– Jeg ved det jo ikke, men jeg tror, at han forsøgte at skærme sig fuldstændig af over for sin gamle familie for at skabe et helt nyt liv med sin nye kone, fortalte Alice Larsen i bogen.
– Det var i hvert fald sådan, det føltes, tilføjede hun.