Nyheder6. maj 2015

Nu er Henrik udnævnt til konge

HÆVN: Margrethe deltog ikke i den store begivenhed
Af af
Humørdiktator Flemming Krøll udnævnte onsdag ENDELIG prinsgemalen til konge. Han kan nu kalde sig "Humørkonge af Danmark".
Humørdiktator Flemming Krøll udnævnte onsdag ENDELIG prinsgemalen til konge. Han kan nu kalde sig "Humørkonge af Danmark".
 Foto: All Over Press



Prins Henrik fik onsdag opfyldt et længe næret ønske, da han ENDELIG blev udnævnt til KONGE.

Det skete da Tivoli Clubben af 1868 afholdt deres årlige sommerhumørparade.

GALLERI: Henrik ydmygede Margrethe

Her har prinsgemalen i nu 25 år været været medlem, så der var tale om et royalt jubilæum i år.

Jubilæet blev fejret ved, at Tivoli Clubben af 1868 tildelte den titel, han har higet efter i alle årene efter indgåelse af ægteskabet med dronning Margrethe - kongetitlen.

Prinsgemalen kan nu kalde sig "Humørkonge af Danmark".

LÆS OGSÅ: Prins Henrik håner Margrethe

SE og HØR var på plads i Tivoli, da udnævnelsen fandt sted.

- Prinsgemalen er i et sandt festhumør og er meget glad for udnævnelsen, siger SE og HØRs udsendte.

Efter dronning Margrethes 75 års fødselsdag, hvor prins Henrik meldte afbud til alle festlighederne, men var frisk nok til en sviptur til Venedig, var der blandt diverse kommentatorer enighed om, at prins Henriks opførsel lod meget tilbage at ønske.

Måske derfor som en slags subtil hævn blev Margrethe væk, da Henrik i dag skulle krones af Tivoli Clubben af 1868.

- Det har forlydt, at muligheden var til stede for, at dronningen kom. Det har dog ikke været bekræftet fra højeste plan, lyder det fra nogle af medlemmerne af Tivoli Clubben af 1868 til SE og HØR, der lufter muligheden for, at dronningens manglende tilstedeværelse er en slags "tak for sidst".

Øverst på tronen i Tivoli Clubben af 1868 sidder revydirektør og skuespiller Flemming Krøll, der har titlen af "Humørdiktator".




Sponsoreret indhold