Nyheder24. maj 2022

Nu kan det blive ENDNU billigere at handle ved grænsen

Tyskland har valgt at indføre en række økonomiske lempelser, der kan gøre det billigere for danskerne at handle i grænsebutikkerne
Billig øl, sodavand, cider, spiritus og slik kan blive billigere.
Billig øl, sodavand, cider, spiritus og slik kan blive billigere.
 (Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix)

Hvis du er en af dem, der elsker at handle i grænsebutikkerne, er der – formentlig – rigtig godt nyt.

Tyskland har nemlig valgt at indføre en række økonomiske lempelser, der kan gøre det endnu billigere for danskerne at handle i grænsebutikkerne.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Fødevaremomsen bør sættes ned til fem procent indtil årets udgang. Det hjælper alle borgere hurtigt og ubureaukratisk, udtaler Bernd Althusmann, erhvervsminister i den delstaten Niedersachsen, ifølge nyhedsbureauet DPA.

Årsagen til lempelserne er, at Tyskland – ligesom Danmark – er ramt af en kraftig inflation, og det har fået vores naboer til at indføre flere lempelser for at give tyskerne bedre mulighed for at få økonomien til at hænge sammen.

Blandt andet har Tyskland valgt at sænke prisen for togrejser markant, men det er ikke kun denne transportform, der er blevet billigere. Også prisen på benzin og diesel er styrtdykket, fordi energiafgifterne er blevet sænket i foreløbigt tre måneder.

Og vælger Tyskland også at sænke fødevaremomsen med fem procent, kan tyskerne – og også danskerne – altså se frem til endnu billigere dåseøl og slik syd for grænsen.

Sponsoreret indhold